fredag den 1. april 2016

Forum Romanum

Alle veje fører til Rom, eller nærmere til Forum Romanum. Blot få meter fra fra Colosseum finder du Forum Romanum, som var centrum for de politiske, handelsmæssige og offentlige aktiviter i det antikke Rom. Dette centrale torv lå/ligger i hjertet af Rom, og mange veje førte til torvet. I dag er der ikke meget tilbage af Forum Romanum, da det i gennem årene er blevet ødelagt.

Det hele ligner en stor ruin, alligevel kan man fornemme de mange triumfbuer som blomstre op fra de resterne ruiner. I kejsertiden byggede man mange triumfbuer for at hylde sejrherrerne som havde vundet i krig

Selvom vi befinder os i det antikke Rom, havde Romerne et styresystem, nemlig den republikanske styreform. Folkeforsamlinger mødtes og vedtog love på Comitium, mens senatet havde mødeplads på Curia. Det var altså i det nordvestlige hjørne, hvor de politiske og juriske romere var at finde.

Går man mod sydøst vil man finde det religiøse liv med en række templer. På dette tidspunkt var der en sammenhæng mellem religion og politik. Mange af de religiøse bygninger havde på en eller anden måde en politisk betydning f.eks. Concordiatemplet. Dette tempel var et enighedstempel som viste enigheden mellem patricierne og plebejerne. I den religiøse del lå blandt andet Regia, som var en del af kongens bolig (inden republikken). Ved siden af kongens bolig lå Vesta-templet. Her holdte vestalinderne til og deres job var at holde byens hellige ild i gang. Templet for den guddommelige Cæsar lå også i denne del af Forum

Som sagt var Forum Romanum også et centrum for handel. Handlen fandt sted i basilikaer, som var store overdækkede haller. Det var dog først i den sene republikanske tid, at basilikaerne kom til, tidligere foregik handlen på markedspladsen, hvor der var opstillet en masse boder. Men basilikaer blev ikke kun brugt til handel, de blev nemlig også brugt til retssager.

Når man oplever Forum Romanum i dag, er det svært at fornemme livet, som der har været, netop fordi det hele er en stor ruin.
Forum Romanum


Triumfbue 


Triumfbue


Forum Romanum


Praktiske informationer:
Adresse: Via della Salara Vecchia 5/6
Åbningstider: kl. 9 til 1 time før solnedgang
Billetter: Bestilling af billetter ring til telf. +39-06 39967700  
   

Ingen kommentarer :

Send en kommentar