Pantheon er den bygning som er bedst bevaret siden Antikkens Rom. Bygningen blev bygget omkring år 120 e.kr. under Kejser Hadrian. Men inden Pantheon blev opført, havde der været en tidligere tempelbygning, som Marcus Vipsanius Agrippa havde opført i 27 f.Kr. Denne bygning blev dog ødelagt ved brand i år 80 og 110. Der er ingen tegn på, hvordan det første Pantheon så ud, da alt blev ødelagt under brandene. Kun meget få dele af templet blev bevaret, deri indgår frontens latinske indskrift, som beskriver, at det var Marcus Agrippa, som byggede templet. Pantheon betyder på græsk "for alle guder" og som navnet siger, har templet været tildelt til de romerske guder, herunder: Saturn, Mars, Jupiter, Venus, Merkur, Måne og Sol. Hver gud havde sin egen runde niche i templet.
Pantheon er formet som en stor cylinder, hvor taget er en stor halvkugle. Specielt ved denne halvkugle er, at kuglens diameter er den samme som højden på den. Samtidig er kupelen lavet af beton og er i skrivende stund den største kuppel lavet af beton. Templets kendemærke er dog toppen af kuplen, da her er templets eneste lyskilde i form af en oculus. Hullets diameter er 8,3 meter og dets funktion var, at få gudernes lys så tæt på templet som muligt, dette gennem et hul i loftet. Ligegyldigt hvilket vejr der er tale om, dækkes hullet aldrig i. Når vejret er dårligt, vil der altså komme regn ind i templet.
Ved indgangen af templet bliver man mødt af 16 korintiske søjler, mens kun 8 af dem er synlige og de resterne 8 befinder sig bagved. Søjlerne er udhugget i et stykke granit, også kaldt monolitter. Søjlerne stammer fra Egypten, og har en bredde på 1,5 meter, mens højden af søjlerne er 12 meter. Deres funktion var at afskærme kuplen, således man var nødt til at gå ind i templet for at nøde kuplens skønhed.
Pantheon var et tempel for guderne indtil år 609 e.kr. Efterfølgende blev templet nemlig indviet til kristendommen, hvor der blev afholdt gudstjenester. Lige siden renæssancen har bygning haft en funktion som gravsplads, blandt andet ligger renæssancen store kunster Rafael begravet i templet. Senere hen er italienske konger og helgener også blevet begravet i Pantheon.
I dag er Pantheon en stor attraktion, netop pga. den pæne og smukke arkitektur. Der bliver stadig afholdt lidt gudstjenester i templet, men dets overordnet funktion er at tiltrække turister.
Praktisk information
Adresse: Piazza della Rotonda, 00186 Roma, Italien
Åbningstider: Pantheon har åben hver dag, mandag til lørdag 9:00 til 18:30 og søndag 9:00 til 13:00
Billetter: Det er gratis at besøge Pantheon